• Forsiden
• Slægten før Jens Viggo Laustsen
  • Petra Kristine Jensine Buhls aner
  • Forældre og deres søskende
  • Farforældre og morforældre
  • Anetavler for tidligere forældre
• Slægten efter Jens Viggo Laustsen
  • Søskende
  • Søskendebørn
  • Børn
  • Børnebørn (kusiner og fætre)
  • Oldebørn
  • Tipoldebørn
• Skøder på gårde og grunde
  • Skøde fra Møller Jens Jensen til Mads Lausten
  • Skøde fra Mads Lausten til Esper Laustsen
• Aftægtskontrakt o. lign.
• Gamle breve
• Ældre fotos
• Kildehenvisninger og links
• Erindringer
  • Esther Nielsine Møller Mogensen
• Fætter-, kusinefester
  • 1989 i Slagslunde Skov
  • 1991 i Låstrup
  • 1993 i Præstø
  • 1996 i Skygge
  • 1999 i Borup
  • 2002 på Barsø
  • 2005 i Asserbo
  • 2008 i Fjaltring
  • 2015 i Frederiks

Nogle erindringer om min barndom som jeg husker det

i maj/juni måneder 2008 af Esther Nielsine Møller Mogensen f. Laustsen den 16. februar 1925

På opfordring af min niece Lene har jeg i det følgende forsøgt at beskrive vores aner.

Mine forældre boede hos mine bedsteforældre i Roum lige efter giftermålet i 1922. De forpagtede derefter Vester Tostrup præstegård i Møldrup kommune fra 1923 til 1939. Herefter forpagtede de Tårupgård fra 1939 til 1941, hvor Tårupgård blev solgt til Staten. Herefter købte mine forældre Rævind Møllegård, som de drev fra 1941 til 1957. Mellem 1958 og 1961 boede de på et landsted i Ørby i Helsinge Kommune. I 1961 købte de hus i Evetofte ved Melby, Her døde far i januar 1985, og mor Petra flyttede til Jernbanegade 3 i maj måned 1985 og boede der til hun døde i 1988. Men se detaljer senere herunder.

Kirstine Møller

Jeg vil begynde med min mor Kirstine Møller f. 13-10-1902 på Faarbrogaard i Roum. Hun døde på Viborg Sygehus 12-07-1933.

Jeg var 8 år da hun døde, alligevel kan jeg huske hende som en kærlig og god mor, selv om hun var syg af kræft. Far har fortalt, at hun blev sparket af en ko under malkning i 1925 da hun ventede mig. Hun fik en knude ved det ene knæ, som voksede. Det var blevet til knoglekræft, og hun fik benet sat af midt på låret. Det var i 1929 og vi blev passet hos Bedstefar og Bedstemor i Roum, mens mor var på sygehuset. Jeg kan huske hun kom hjem fra sygehuset på Evalds 1 års fødselsdag den 15. september. Far bar hende ind på chaiselongen. Jeg spurgte hende: "Hvor er dit ene ben mor"? Og hun svarede at det beholdt lægen på sygehuset.

Hun fik så et kunstigt ben, et væmmeligt stift et, med spænder til at bøje knæet. Hun faldt når hun rejste sig og havde glemt at spænde knæet. Så hun brugte det kun når vi skulle i byen. Hun brugte én krykke og kunne så vrikke på foden fra køkkenbordet til komfuret, en afstand på 2 til 3 meter.

Vi gik så til hånde med det der skulle hentes og bringes. Vi havde kun en vandhane i bryggerset. Lokum eller WC var i gården. Vi fik så vasket hår og vasket over hele kroppen i zinkbalje i køkkenet. Anna og jeg havde lange fletninger, og i dag kan jeg ikke forstå hvordan hun klarede det. Hun var meget sød og mild, og jeg kan ikke huske hun var vred på os nogensinde. Jo, en gang. Bedstemor (Thomasine, eller Sine som hun blev kaldt) strikkede trøjer til os, og Anna havde fået huller på en rød trøje og fik lov til at lave dukketøj af den. Min var hel men så klippede jeg huller i den for at få den til dukketøj. Da var hun godt nok vred på mig. Mor lærte at sy og syede alt vores tøj og skjorter med linning uden krave til Bedstefar og hendes brødre, af mælkedrengestof. Når Bedstefar skulle i byen, tog han et sort "silkebryst" uden på skjorten. Hun syede også familiedåbskjolen til sin lillebror Arnes dåb i 1918. Morbror Arne gik til præst i Thostrup i 1932, og kom hver gang ind hos mor, for at hun kunne se om han var vasket ordentligt.

Vi havde ung pige efter at mor kom hjem fra sygehuset, først Store Anna, en gæv og dygtig pige fra Vejrumbro. Hun besøgte os ofte efter at hun var rejst. Blandt andet da Sinne skulle vænnes fra, var hun hos os i en uge, - det var skønt, vi var så glade for hende. Og vi besøgte hende og hendes forældre én gang. De havde en stor have med ærter og gulerødder og mange blomster. Siden fik vi en yngre pige, som nok ikke levede op til fars forventninger. Han skældte tit ud på hende og det endte da også med at hendes mor kom og hentede hende. Så var vi alene med mor og far igen til mor døde. Nabokonerne kom og gav en hånd med i arbejdet. Det var dejligt.

Mor gennemførte to svangerskaber efter at hun mistede benet, Sinne er født i 1930 og Christian i 1933. Han var kun ½ år da hun døde. Han var med på sygehuset og farbror Listo’s hentede ham direkte hjem til Rødkærsbro hvor han blev til januar 1934. De ville gerne have beholdt ham, de havde kun Lis (adoptivbarn) på ca. 4 år, men far ville ikke af med ham.

Jeg husker den sidste dag med mor. Anna hentede Niels og mig i skolen, vi skulle hjem og tage afsked med hende. Hun sad på sengekanten og græd og omfavnede os. Jeg tror hun vidste det var sidste gang hun skulle se os. Hun havde fået en stor knude ved kravebenet som skulle opereres væk. Hun døde et par dage efter. Hendes kiste, som var hentet i Viborg, stod i gården og familie og venner sang salmer og præsten læste og holdt tale, før hun blev kørt videre til kirken og blev begravet. Jeg kan huske jeg stod og græd ved kirkemuren. Når jeg senere var ked af det gemte jeg mig og sagde: ”Hvis du kommer igen mor skal jeg aldrig være slem mere”. Vores gode mor kom ikke igen.

Der blev aldrig talt med os om mor. Vi sørgede selvfølgelig og savnede hende længe. Jeg kan huske når far kom ind fra mark og stald, gik han ind i stadsstuen og lagde sig og græd på chaiselongen.

Når han redte mit lange hår og fletninger græd jeg lydløst med tårer trillende ned over ansigtet. Vi blev da også klippet. Han forkælede Sinne, hun var hans lille ”Tullemor”. Han slog al sin kærlighed på hende, - hun sov hos ham om natten og blev meget forkælet. Jeg kan ikke huske han havde særlig omsorg for os andre. Da mor døde fik vi en husbestyrerinde, som hed Else. Hun fik hurtig en bullen finger og måtte rejse efter en måneds tid, så var vi alene igen med far. Men ved hjælp af nabokonen klarede vi det til november, da kom mor Petra. Jeg husker tydeligt da far hentede hende med fjedervognen i Møldrup.

Petra Buhl Laustsen

Min anden mor, Petra, var født i Jerlev 18-09-1912 og døde 23-01-1988 i Frederiksværk. Mor Petra kom først i november, hvor jeg husker hende da far havde hentet hende ved toget i Møldrup. Flot rødhåret og meget smuk og havde pæne kjoler. Hun fortalte, at hun blev forelsket i far på den første køretur. Hun gik på med krum hals, der var nok at se til. Far var ikke spor huslig, han måtte jo også passe dyrene og marken, og der gik ikke lang tid før mor tog del i arbejdet i stald og mark.

Hun var kun 21 år og vi var meget glade for hende. Hun var glad og vi følte at vi nu havde et holdepunkt igen. Christian kom hjem fra Rødkærsbro hvor han havde været ved farbror Listo’s i et halvt år, og han blev hurtigt glad for vores nye mor. Far og mor Petra blev gift 10-02-1936.

Jeg har kun gode minder om hende. Når far var vred (læs hysterisk) og slog os gik hun tit imellem. Hendes liv blev ikke nogen dans på roser. Udover os 6 børn fik hun selv 12 børn, men hun gjorde ikke forskel på os. Hun sagde tit, at hun var heldig med at have os store til at hjælpe med de små og arbejdet. Jeg husker tydeligt engang, hvor Christian var syg og mor havde travlt med at lave middagsmad, han kaldte Petra, Petra, Petra, men da han kaldte mor, mor, løb hun grædende ind og tog ham op og knugede ham. Efterhånden kaldte vi hende mor alle sammen. Vi kunne snakke med hende om alt. Da vi blev ældre ville hun vide alt, hvad vi havde oplevet når vi var til fødselsdag hos klassekammerater og senere til bal, gymnastik og folkedans såsom hvem vi havde danset med, og senere hvem der havde fulgt os hjem. Hun ville lære de nye melodier, og vi havde det virkeligt sjovt, men arbejdet skulle passes først og fremmest. Jeg traf Jørgen som femtenårig. Mor var så glad for Jørgen og Skov. Jeg tror ikke hun var nervøs for at sende os af sted.

Når far tog til kortspil i Thostrup hos gamle naboer, slog vi gækken løs. Havde vi penge købte vi isvafler og flødeboller osv. Mor hyggede sig rigtig med os. Men så skulle vi også skynde os at blive færdig med arbejdet inden far kom hjem. Nogen gange fik vi røræg, et æg i hver kop med sukker, så skulle vi se hvem der først fik rørægget hvidt.

I kender jo alle mors gode væsen og hvor meget hun holdt af os alle sammen. Selv om midlerne var små forstod hun at gøre det hyggeligt og rart når vi kom på besøg, og der var altid noget vi kunne hjælpe hende med. Da vi flyttede til Sjælland savnede jeg hende meget, men vi skrev tit sammen. Vi havde jo ikke telefon. Hun havde det hårdt med mange børnefødsler og dårlig økonomi, men alligevel var hun altid i godt humør og beklagede sig aldrig. Jeg undrede mig over, at hun kunne holde tilværelsen ud.

Mor blev boende i Jylland med mine mindre søskende, mens Far fik arbejde på stålværket i Frederiksværk. Han boede hos os i Kregme i ca. et år. Herefter købte de ejendommen i Ørby i 1958. Han cyklede 15 kilometer frem og tilbage hver dag på arbejdet. Desværre gik en del af pengene til øl og snaps. I 1961 købte de så huset i Evetofte. Mor fik arbejde på Asserbo kostskole, fik egne penge og forholdene blev bedre. Far døde i januar 1985. Mor sagde tit hun savnede ham, jeg tror hun holdt af ham, - trods alt.

Mors forældre hed Laura og Bernhardt Buhl. De boede på Vejleegnen bl.a. i Jerlev og Højen. Mors mor besøgte os et par gange nogle dage. Hun var en rar lille kone. Hun døde julen 1940.

Mors søskende fra ældst til yngst: Poul gift med Anna (hans kusine), børn Arne og (Villy?). Christian, Hans døde som 16-årig, Johanne, Maren, Petra (mor), Rosa gift med Emanuel, barn Lilian (f. ca. 1934), Viola døde som 24-årig i januar 1941, Rigmor f. 24-01-1921 gift med Christian Jakobsen. Børn: Kirsten og Lars. Rigmor og Christian havde tæppeforretning og udførte andre typer gulvbelægning.

Min far Jens Viggo Laustsen på godt og mindre godt

Han blev født d. 27-02-1900 i Hørup og døde i Evetofte d. 18-01-1985.

Han havde sit stride sind imod sig, vi vidste aldrig hvordan hans humør var. Jeg kan dog huske når han legede med os på gulvet da vi var små, han var hest og vi red på hans ryg. Han lærte os at cykle ved at vi blev sat på mors cykel og han gav os et skub og når vi var havnet i brændenælderne tilpas mange gange kunne vi cykle.

Vi kørte af og til med fjedervognen på besøg hos bedsteforældre, fars søskende og mors familie blandt andre oldemor i Spanggaard, mors mostre og fars søstre Erika, Valborg og Laura (Laura døde samme år som mor).

Da Jørgen og jeg var nygifte og far var hos mølleren i Løgstrup, og fik malet korn til dyrene, kom han tit med kartofler og et stykke nyslagtet kød til os. Det er et godt minde.

Han elskede at synge med os, især Sinne og mig og han lærte os alle de sange han selv kunne fra højskolesangbogen. Det har jeg haft glæde af hele livet. Han havde været på højskole i Skals. Vi spillede kort, ludo, dam og mølle ved det lange bord. Vi fik også lært at læse gode bøger, især historie. Vi må ikke glemme hans gode sider, trods alt. Han gik meget igennem i sit lange liv. Mors død, dårlig økonomi i landbrugskrisen i tyverne og først i trediverne, stor familie osv.

Han forlangte meget af os, og pligtforsømmelse blev belønnet med korporlig afstraffelse.

Ane Jensen

Den næste jeg vil omtale er fars mor Ane Jensen, født i Aptrup, 14-02-1869 og hun døde i Bjerregrav 02-07-1933, ti dage før mor.

Hun var datter af smeden Kristen Jensen og hustru Mette Sørensen i Aptrup. Vi kaldte fars mor og far for bedstemor og bedstefar i Hørup. Bedstemor Ane var mejerske ¹⁾ på Søbygaard ved Friisenborg, hvor hun traf bedstefar (Esper Laustsen, se senere), som var mejerist, slagter og landmand.

Jeg husker ikke så meget om min bedstemor, men mine kusiner i Skringstrup, faster Valborgs piger var mere sammen med hende, og de fortalte, at hun tog sig meget af dem, - som mormor. Hun var meget arbejdsom og lavede altid noget. Vi havde jo vores mors forældre. Far sagde en gang, at hans mor altid havde travlt i køkkenet og lignende, mens min mors mor altid havde tid til at hygge, og gav sig altid tid til at være sammen med os.

Bedstemor døde ret pludseligt. Jeg kan huske da far kom hjem en morgen og fortalte mor, at hun var død. Mor sagde så ”Jeg troede ellers at hun kunne tage sig af jer når jeg ikke er her mere”. Det forstod jeg jo ikke på dette tidspunkt, men har altid husket det.

Ane havde flere søskende:
Jens gift med Thyra, han var lagerforvalter og boede i Odense Mette Kirstine gift med boghandler L.O. Schmidt i Haslev Mathilde ugift, hun overtog hjemmet Søren Peder gift med Petra (søster til Thyra), han var gartner i Stige ved Odense Sofie, boede i Sdr. Kirkeby pr Eskebjerg Peder Jensen, boede i Århus Marie gift med Bundgaard, boede Hornstrup Mark ved Vejle

Ane og Espers børn var: (se andetsteds for dateringer) Theodor døde som spæd, Theodor, Listo, Laura, Viggo, Thorvald, Valborg, Erika, Magda (død) og Magda.

Esper Laustsen

Min bedstefar i Hørup, Esper Laustsen, var født den 09-12-1869, og han døde i Bjerregrav den 06-01-1938. Hvis man besøger Vester Bjerregrav kirkegård står Ane og Espers gravsten der stadig. De er udført i hvid marmor og min fætter Leo’s datter har opmalet navnetrækkene meget flot. Gravstedet med stenene står lige vest for kirkegavlen.

Jeg husker ham bedst efter bedstemors død. Han kom tit på besøg på sin store herrecykel. Inden han skulle hjem skulle karbidlygten have vand på, - det lugtede skrækkeligt.

Han satte stor pris på mor Petra.

Han var en høj flot mand med overskæg. Christian og Knud ligner ham. I lommen havde han altid bolcher, som han delte ud af. Han var mejerist, slagter og landmand. Bedstefar og bedstemor traf hinanden på Søbygaard, som nævnt, og de blev gift i Søby kirke. En overgang tjente han på Lyngbygaard vest for Århus.

Efter giftermålet kom de hjem og overtog gården i Hørup, men bedstemor og oldemor, (Dorthea), kunne ikke enes, så bedstefars søster og mand, Kirstine Laustsen og Laurits Giversen, overtog gården og aftægtsforpligtelsen, som bedstefar også skulle betale sit til i en periode.

Bedstefar købte en nabogård og byggede nyt stuehus. De købte senere en stor gård Lundgaard, men i de dårlige landbrugstider gik de fallit og købte derefter et hus i Thostrup, men boede der ikke så længe, men lejede huset ud. Huset blev senere solgt, - det var under krigen. Jeg cyklede fra Taarupgaard til Thostrup med papirerne vedrørende salget.

Bedstefar fik arbejde på Bjerregrav mejeri, hvor han lavede dritler næsten til sin død. Far sagde at han var for stolt til at modtage aldersrente. De klarede sig med hans løn og en del høns.

Faster Magda var meget hjemme, hun havde tuberkulose og var meget syg. Heldigvis blev hun rask og giftede sig senere i livet med onkel Alfred.

Efter bedstemors død fik han en husbestyrerinde, der også hed Anna (Bedstefars Anna). En snurrig dame, der brugte mange ordsprog, blandt andre ”Gæster og fisk lugter tredjedagen”. Hun havde en datter, der havde små kår. Så Anna solgte nogle af bedstefars æg for at støtte hende. Det opdagede Magda og der blev et farligt hus, men bedstefar var ligeglad.

Han fik kræft i maven og lå syg et halv års tid og svandt ind og blev meget mager inden han døde. Vi var alle med til hans sygeleje, og tog afsked med ham. Jeg kan huske at han tog særlig afsked med Esper (½ år), han sad i sengen hos ham. Esper var jo opkaldt efter sin farfar.

Thomasine Thomsen

Her vil jeg skrive om min mormor Thomasine Thomsen. Hun var født den 14-01-1877 i Spanggaard, og hun døde den 17-01-1931 i Roum.

Hun var en lille rund kone med et godt humør. Hun legede med os og vi var meget hos mine bedsteforældre. Jeg husker hende selv om jeg kun var seks år da hun døde. Hun havde altid tid til os. Vi var hos bedstemor og bedstefar da mor fik benet sat af i 1929. De var så tålmodige over for os. Mine morbrødre Arne (11 år) og Møller (20 år) legede meget med os. De lavede krystalapparat (radio) og spillede skak.

Bedstemor fik brystet fjernet men døde alligevel kun 54 år gammel. Mor syede kunstig brysteholdere til hende. Måske blev hun ikke undersøgt for sygdommen på grund af mors sygdom, men dengang kunne man vel ikke behandle for kræft.

Der var altid så hyggeligt og trygt hos dem. Jeg lå imellem dem når vi overnattede der. Vi bad Fadervor sammen. Det har jeg gjort siden og tænker tit på dem og min mor. Vi fik en gang imellem lov til at løbe ned og besøge dem, - ca. 5-6 kilometer. Hun bagte vafler til os. Jeg husker den store stabel vafler bagt på brændekomfur. Hun bagte også selv rugbrød, bryggede øl, som blev fyldt på flasker og ankre. Hun lavede smør og knapost ²⁾ med kommen. Hun havde et stort spisekammer med hjemmehæklede borter på tallerken-rækkerne, og mange gode sager bl. a. tørrede æbleringe på snor og kamillethe tørret i vindueskarmen. Vi hjalp hende med at plukke blomsterne. Og så havde hun alle mulige slags syltetøj.

Hun var en dygtig kone, var med i al ting såvel ude som inde. Hun havde en stor dejlig have med mange blomster og træer ned mod Roum bæk og engen, hvor der var engblommer. Hun havde også høns, ænder og gæs. Vi var kun bange for gasen, som løb efter os. Når hun opdagede, at der var rotter i hønsehuset, så kogte hun vand og hældte ned i hullet. Det hjalp.

Bedstemor var datter af Jens Thomsen og Kirstine Jensen i Spanggaard. Hun havde mange søskende, så slægten er stor.

Efter oldemor Kirstines død i 1879, giftede oldefar sig med hendes lillesøster Andrea. Det var hende vi kendte som oldemor. Hun døde i 1939. (Yderligere oplysninger kan findes i slægtsbogen ”En slægt fra Støttrup i Hvilsom sogn” udgivet af Nordisk Slægtsforskning ApS i Skals).

Niels Møller

Min morfar Niels Møller er født den 28-10-1870 på Nørregaard i Thostrup og han døde den 05-02-1948 i Roum.

Bedstefar var en dejlig, rar mand. Desværre fik han astma og døjede med at få luft. Bedstefar og bedstemor købte Faarbrogaard ved Roum Bæk, og de boede der altid. Morbror Arne overtog gården, og hans enke, Elly, solgte den da morbror Arne døde i 1979. Møller og Arne hjalp til derhjemme. Der var altid mange unge samlet i hjemmet blandt andre Holger og Gerda, Bakkeniels’ børn.

Bedstefar og bedstemor havde en Nordbakke, som ikke lavede andet end at gå i byen med dem. Jumbe om sommeren og kanen når der var sne bl.a. til min fødselsdag. Vi kunne høre klokkerne på seletøjet længe før vi kunne se dem. Vi ventede spændt efter dem.

Efter bedstemors død giftede morbror Møller sig med Dagmar (fra Østerbølle). Desværre enedes hun og bedstefar ikke så godt. De fik så en lejlighed i Møldrup og Møller fik arbejde ved banen, som dengang gik fra Viborg til Løgstør. Bedstefar elskede at gnave gode ben. Han fik et stort fad og brugte sin lommekniv, - så var han i sit es. Torskehoved var også en af hans livretter. Han blev enkemand som 61-årig, og blev boende på gården til han døde.

Bedstefar var utrolig glad for børnebørnene (Arne og Ellys børn), som voksede op og skabte et hyggeligt liv i hans alderdom.

Bedstefars søskende ses herunder:

Jeg har haft stor glæde af at skrive disse erindringer om mine nærmeste familier, og for jer, som læser dette, vil jeg opfordre til at skrive det ned som I husker er væsentligt for jeres generation.

Andre billeder

Note 1) Mejerske: En ældre betegnelse for en uddannelse i mejeriprodukter: Unge kvinder havde siden 1836 kunnet få en toårig uddannelse til mejerske gennem Landhusholdningsselskabet. En mejerske kunne blive ansat på de lidt større gårde, og var uddannet i at fremstille forskellige mælkeprodukter. Det var meget eftertragtet, da en mejerske tjente mere end de andre piger på gårdene. Man kunne være heldig at få en gratis uddannelse, men kun med de rette anbefalinger. Arbejdet med mælken var i mange år et traditionelt kvindearbejde. Drenge og mænd blev ligefrem latterliggjort, hvis de blev set med en malkespand. Men med andelsmejerierne blev det på få år til et respekteret mandearbejde. Landhusholdningsselskabet var så sikkert på mændenes evner, at det mente, at mændenes oplæring som mejerist kun behøvede at vare 2 ½ måned. Hvor kvindernes tilsvarende uddannelse varede 2 år. Det var før mejeriernes tid.

Note 2) Knapost: En ostetype, der er lavet af kærnemælk og sødmælk. Samme type som den fynske rygeost, dog er knapost, ikke røget.